De siste gjester vi fulgte til grinden; farvelets rester tok nattevinden.

Det er som de vinker og takker og hilser en sommer godnatt. Hun med en markblomst i håret og han med en bunt linea i sin tyrolerhatt.

Nå skal jeg legge meg, klokka er ti. Det er bare oppspinn det at avskjedens timer er tunge. Jeg synes vi helst burde le. Så slapp hun en ring i brevet. Og gråt som en liten unge til klokka var kvart på tre.

Det seiler en skumring i lønnetrekroner; hvert kvelddugget strå står bedrøvet og toner døgnets farvel.

Nu er det kveld. Jeg tar på tingene. Jeg tar farvel!

Nu er det nat, du kjære. Lad mig bare en gang faa kysse dit haar, får du gaar. Saa faar det fære forbi. Saa faar det være.

Da du var rejst satte jeg mig til at tælle mine fingre efter fik det til fem på hver hånd med to hænder gav det ti talte efter et par gange for en sikkerheds skyld det stemte hver gang de var der alle ti men heller ikke flere